Legenden om den magiske julesæk (2. søndag i advent)

Så får du den anden fortælling om den rare julemand og hans magiske julesæk.

2. søndag i advent

Legenden om den magiske julesæk

“Wow,” sagde Kastanje. “Det er godt nok den flotteste julesæk, jeg nogensinde har set”.

”Hoho! Ja, det er den!” udbrød Julemanden med sin varme, dybe latter.

“Nu skal jeg fortælle dig historien om Julemandens magiske julesæk”. Kastanje satte sig op på julemandens skød, mens hun nøje lyttede for at få fat i ethvert ord, der kom fra hendes fars læber.

“Det var tidlig morgen, men jeg var oppe”. Begyndte Julemanden. “Det var nemlig dagen før juleaften, altså lillejuleaften. Så jeg og alle nisserne var i fuld gang med de sidste forberedelser. Vi havde helt umuligt travlt. Ude i stalden var mindstenissen, Julius, i gang med at strigle Rudolf og de andre rensdyr, så de kunne blive klar. Julius er jo ikke højere end en halmballe, og pludselig kom Rudolf til at skubbe til ham, så han røg ned i baljen med det iskolde vand. Julius kom pladdervåd pilende ind, netop som jeg var i gang med at tjekke, om der var plads nok i kanen.

Han var ikke i godt julehumør, så han brokkede sig godt og grundigt over sliddet, og nu også vandturen. Dengang havde jeg ikke fundet sækken endnu, så alle julegaverne skulle stadig pakkes i kasser, for derefter at blive stablet i kanen. Efter mange års slid med tunge kasse var rensdyrene og nisserne begyndt at klage over ondt i ryggen, så du kan nok forstå, at vi var lidt på den. Jeg vidste, at der måtte gøres noget.

På vores bibliotek fandt jeg en julebog med de gamle julelegender. Og der var én særlig legende, som fangede min opmærksomhed. Den lød sådan her:

Der, hvor bjerget tystner, vil der i klippen op lysne. Følg lysets pagt, men vær på vagt, – betragt du er fra det høje. I klippens dyd, der findes kryb, men med lysets pagt vil du finde din den dragt, der vil julekanen fylde.

Uden at tøve sadlede jeg Rudolf op og red ud for at finde den magiske sæk, som verset omtalte”…

Julehistorien er skrevet af Ida Pape Thomsen, 13 år.

Skal du også have have fingerne i Den Rare Julemands magiske julesæk, så køb den lige her

Fik du læst første afsnit af juleeventyret? Læs det (igen) her